Lægerne i Sundhedscentret i Haderslev

Læge i haderslev – Lægerne i Sundhedscentret

Lægerne i Sundhedscentret er en almen lægepraksis i hjertet af Haderslev. Vi tilbyder lægehjælp til borgere i Haderslev og omegn fra vores klinik på Clausensvej 25, 6100 Haderslev, som er en del af Sundhedscentret.

Af Læge Hung Le

GRATIS ANTIPSYKOTISK MEDICIN TIL UDVALGTE GRUPPER

Information til patienter og pårørende

Gratis antipsykotisk medicin til mennesker med skizofreni.
Gældende med tilbagevirkende kraft fra 27. august 2024

Hvem gælder ordningen for?

Fra og med 1. januar 2025 kan en række antipsykotiske lægemidler udleveres helt gratis for patienter, der opfylder betingelserne.

Du kan være omfattet af ordningen, hvis du:

  • inden for de seneste 15 år har fået diagnosen: Skizofreni (F20), Skizotypisk sindslidelse (F21), Skizoaffektiv psykose (F25)
  • og du i dag får, eller har behov for, behandling med de godkendte antipsykotiske præparater.

Hvilke præparater er gratis?

Ordningen omfatter primært 2. generations antipsykotika (atypiske). De mest almindelige præparater inkluderer:

Aripiprazol, Risperidon, Paliperidon, Olanzapin, Quetiapin, Lurasidon, Cariprazin, Brexpiprazol, Clozapin.

Gratis med tilbagevirkende kraft

Selvom gratis udlevering starter 1. januar 2025, gælder ordningen med tilbagevirkende kraft fra 27. august 2024.
Har du i perioden 27/8-2024 – 1/1-2025 købt antipsykotisk medicin og opfylder kriterierne, kan du ansøge om refusion.

Hvordan foregår det i praksis?

Når du skal have en ny recept markeres den med: “Regional aftale psykiatri”.
Hvis du søger refusion, skal du indsende kvitteringer og oplysninger efter regionens vejledning.

Links

Oversigt over alle godkendte præparater:

https://www.sundhed.dk/content/cms/74/140674_bilag-1-liste-over-vederlagsfri-antipsykotika-til-patienter-med-skizofreni.pdf

Officiel aftale:

https://www.ism.dk/nyheder/2024/august/flere-med-alvorlige-psykiske-lidelser-kan-faa-gratis-antipsykotisk-medicin

Refusionsvejledning (Region Midt):

https://www.psykiatrien.rm.dk/undersogelse-og-behandling/patientvejledninger/andre/Refusionsordning-Medicin-til-patienter-med-skizofreni/

Praksisinformation:

https://laeger.dk/foreninger/faps/soeg-i-faps-nyt/faps-nyt-psykiatri-og-b-og-upsykiatri-ikke-indlagte-patienter-med-skizofreni-kan-faa-vederlagsfri-antipsykotisk-medicin