Lægerne i Sundhedscentret er en almen lægepraksis i hjertet af Haderslev. Vi tilbyder lægehjælp til borgere i Haderslev og omegn fra vores klinik på Clausensvej 25, 6100 Haderslev, som er en del af Sundhedscentret.
Af Læge Hung Le
I denne måned sætter vi fokus på Min Læge-appen, som er din hurtige og sikre genvej til at komme i kontakt med os i klinikken. App’en gør det muligt at få et samlet overblik over din behandling – både for dig selv og dine børn – og hjælper dig med nemt at holde styr på aftaler, recepter og prøvesvar.
Med Min Læge-appen kan du:
• kontakte os direkte på vegne af dig selv eller dine børn
• ringe til os via genvejen i appen
• skrive en besked til os
• deltage i videokonsultationer, hvis du har en aftale om dette
• bestille tider
Du får også direkte adgang til andre sundhedsapps som:
• MinSundhed (journaler fra sygehus)
• Patienthåndbogen
• Min Graviditet
Under fanen Journal kan du nemt finde information om:
• fornyelse af recepter
• prøvesvar
• vaccinationer
• diagnoser
• henvisninger
• spørgeskemaer sendt til dig
Er du i behandling for hjertesygdom, KOL eller diabetes, kan du desuden se din forløbsplan direkte i appen.
Under Aftaler kan du se både kommende og tidligere aftaler – uanset om de ligger hos os, en speciallæge eller på sygehuset. Du kan også selv booke tider ved at trykke på den grønne cirkel med + i øverste højre hjørne.
For at gøre hverdagen lettere for vores patienter, indfører vi nu et serviceløft: Så vidt det er fagligt egnet, vil vi fremover automatisk sende blodprøvesvar og andre relevante prøvesvar direkte til Min Læge-appen.
Det betyder, at du i mange tilfælde kan:
• få svar hurtigere
• undgå ventetid i telefonkøen
• spare en unødvendig tur til klinikken
Vi håber, at dette vil gøre det endnu nemmere for dig at følge med i din egen behandling.
Har du forslag til, hvad vi skal tage op i næste nyhedsbrev, er du altid velkommen til at skrive til os.
Dette blogindlæg baserer sig på indholdet i vores december-nyhedsbrev, som også kan læses i klinikken eller downloades fra hjemmesiden.